mandag den 25. april 2011

Google Docs i virkeligheden

AT-forløb i 2.g. Det var dér, jeg gjorde de første erfaringer med brugen af Google Docs.

Og jeg er positiv!

I de fleste grupper fungerede det rigtig godt. Eleverne formåede at se fidusen ved programmet og manøvrerede fint imellem at bruge dokumentet til egentlig, faglig skrivning, mens de anvendte chatten til indbyrdes, praktisk kommunikation. Vi fandt i fællesskab ud af, at det var smart, hvis de sørgede for hele tiden at være logget ind på dokumentet i de dage, hvor de skulle skrive synopsis, for på den måde var de altid online, når jeg havde tid til at kigge indenfor.

Eneste anke - og det der gjorde, at et par grupper ikke kom ordentligt i gang med Google Docs - var, at real-time-skrivningen nogle gange ikke kørte helt real-time. Nogle elever oplevede således, at der kunne gå flere minutter fra de havde tastet en linje, til den dukkede op på skærmen. Og det dur selvfølgelig ikke. Om det havde noget at gøre med deres netforbindelse, ved jeg ikke.

Summa Summarum: Google Docs anbefales herfra!
Husk blot, at du skal tænke, før du skriver. Hvis man som jeg er vant til lige at skrive sætningen færdig og så overveje den en ekstra gang, inden man trykker "return", ja så resulterer det altså i, at eleverne får hele ens tankerække og uigennemtænkte bemærkninger med i købet :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar